地心啟示錄

"Centralt kaos: Et karneval af mudder og svovl"
Når himlen ovenover eksploderer i småstykker, og jorden gaber et skoldende gab fra dens gabende mave – tillykke, du er nu den nye herre over disse underjordiske rotter.
Glem de forgyldte herretegn; nu skal du blot bevise din status, er dine lavafarvede læderstøvler og de overlevendes sultende øjne. I dette helvedeshul af "Central Chaos" er der ingen strategimanual, kun én jernregel: lær at sove i lur midt i den svovlholdige lugt, eller bliv et brændemærke på stenmuren.
[Verden er et råddent æble, og vi bider i kernen.]
Forvent ikke noget magisk epos. Alt, hvad der er tilbage af middelalderen her, er halvt knækkede lanser og mugne bønnebøger. Overfladen? Det er solsmeltet smør. Nu er vi puttet i jordens armhule, hvor sten ånder, svampe forbander, og selv vandet, der flyder, er ikke vand. Det er knogleblødgørende syre. Det værste af alt er, at det er den forbandede geotermiske varme. Det er som om en kæmpe simrer bouillon dernede, og vi er bønnerne i gryden.
Du skal lede disse klynkende, uheldige sjæle for at finde mad, grave huller for at trække vejret, og i øvrigt finde ud af: Hvem har prikket hul i himlen? Men lad mig være klar, sandheden er måske endnu mere ulækker end sneglene under jorden.
[Hver genstart er en ny måde at leve (eller dø på)]
Kortet over dette øde sted er som en galmands graffiti, der ændrer sig, hver gang du åbner dine øjne. Det ene øjeblik samler du glødende sten op, det næste falder du ned i en grube fyldt med skrigende vinstokke. Du falder måske over en gal munk i en metalspandhjelm, som bytter dig et rustent kors for dit brød. Eller du kan snuble ind i en bestemt fraktions territorium - De ser på dig som en sulten ulv, der ser et fedt får.
Husk: Gem ikke dine ressourcer; du ser dem måske ikke i live igen. Men spild dem heller ikke. En bid mad kan trods alt holde nogen i live endnu en dag, eller det kan spare dig for et par slag mere, når du bliver køllet ihjel.
[Overlevelse? Det er bare en handel med mudderet og djævelen.]
At overleve her kræver nogle reelle færdigheder:
Skrotjagt: Krystaller kan starte brande, gammelt brød kan fylde din mave, og selv en skarp sten kan hjælpe dig med at slå hul på et nat-raidende monster.
Byg et husly: Hav ikke noget imod, at det er lurvet, så længe det kan blokere den lavaudspyende sprække. Byg et lurvet værksted, pille ved det, og lav en lurvet ventilator til at holde varmen. Du kan endda overleve tre dage længere.
Vandring: Dyk ned i mørke huler; du kan falde over et par ukorroderede guldmønter eller træde ind på toilettet i en gammel civilisation. Vægmalerierne indeni kan have en livreddende strategi.
Kæmp: Disse ottebenede væsner er ikke en big deal; det virkelige problem ligger hos de andre overlevende. De vil stjæle dit vand, din ild og endda lyve for dig for at blive dræbt. At slå sig sammen? Ja, så længe du kan sikre dig, at fyren bag dig ikke peger en kniv mod dig.
[Kæmpe? Det er bedre at bruge din hjerne end dine næver.]
Tro ikke, du bare kan svinge en pind og slå hårdt. At kæmpe her kræver beregning: Få de hurtige løbere til at lokke monstrene, lad de stærke tage skaden, og få så den med de magiske evner til at snige sig op bagfra for at skyde pile. Hundredvis af mennesker, hver med deres egne unikke tricks; færdigheder? Bare en måde at "kaste sand i monsterets øjne." Den slags beskidte trick er lige blevet bedre til det. Åh, og smid ikke noget skrot væk, du finder, for en af dem kan gøre dine prutter giftige.
[Træt? Bare læg dig ned og lad som om du er død.]

Ingen tid til at se? Let. Bare smid de idioter derover og gå i seng. Når du vågner, finder du måske et halvt spist stykke ryk eller indser, at der mangler to mennesker - uanset hvad, de levende er det, der betyder noget.
[Samler? Der er et bjerg af skrot her.]

Vil du samle alle de mærkelige karakterer? Selvfølgelig er der den kraftige fyr i en nederdel og pigen, der kan åbne lokker med sit hår. Færdigheder? Fra at "foregive at være en klippe" til at "hviske til flagermus", der er alt. Artefakter? Bare rustne hjelme og afhuggede kopper - men tag dem på, brug dem, så går du måske bare fra at "dø" til... "De lever længere."
Ilden under jorden brænder op til deres bukser. Hvordan planlægger du at dræbe disse mennesker? Åh nej, hvordan planlægger du at holde dem i live?